Angst

Hvor vi før handlede for at overleve fra dag til dag

Har vores udviklede hjerne givet os mulighed for at forestille os mulige scenarier om fremtiden og planlægge efter det. Fra den tid hvor vi startede vores liv her på jorden og op til i dag, har vores hjerner gennemgået en evolution. Angsten får os til at passe på, og angsten kan hjælpe os med at træffe de rigtige valg.

Skal man træffe selvstændige beslutninger, er evnen til at kunne føle angst en absolut nødvendighed. De dele af vores hjerne som styrer vores angst, er en vigtig del af de hjerneområder som skaber og former vores bevidsthed og tanker. Med andre ord kan man sige at vores hjerne er skabt til at gøre os bange, hvilket er en fordel i visse situationer f.eks. ved at kunne forestille os hændelser ude i fremtiden, så vi kan undgå farlige situationer som sætter vores liv over styr.
Angst opstår i et område af din hjerne som kaldes amygdala. Den er på størrelse med en mandel, og vi har to af dem, som sidder en på hver hjernehalvdel i hjernens tindingelap. Amygdala har til opgave at scanne dine omgivelser efter farer, for at sikre du ikke kommer til skade.
Hvis amygdala mener at noget er farligt, vil den aktivere kroppens stress respons og få dig til at reagere.

Angst er uløseligt forbundet med kropslige reaktioner. Hvis der er fare på færde bliver kroppen sat i alarmberedskab. Den kropslige del af angsten har til formål at gøre os klar til kamp eller flugt. Det er hjernen som styrer dette via den del af vores nervesystem, som jeg tidligere har nævnt under stressafsnittet – det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kontrollerer vores krop og er uden for vores direkte bevidste kontrol.

Det er selvfølgelig vigtigt at kroppen er klar hvis der er fare på færde

Men den kropslige angst er ikke altid velreguleret, og kan forårsage kropslige angstreaktioner som f.eks. åndedrætsbesvær, kvalme, hjertebanken eller andre fysiske symptomer, uden der nødvendigvis er fare til stede. Hvis hjernen og kroppen fejlagtigt tror at du er truet på livet (frygt eller angst), igangsættes kroppens alarmberedskab via amygdala, og de fysiske reaktioner heraf, kan være medvirkende til at udløse panikangst. Angstanfald kan opstå tilfældigt og uden årsag, men det kan også fremprovokeres af bestemte situationer.

Angstanfald udgør som udgangspunkt ikke nogen risiko for det fysiske helbred, men der er risiko for at det kan medføre negative mentale komplikationer – og medføre komplikationer, som både er livsindskrænkende og uhensigtsmæssige.

Jeg har haft klienter i forløb hos mig som har haft så svære angstproblematikker, at deres livskvalitet blev påvirket og hvor angsten gav dem en følelse af at være isoleret fra omverdenen. Det kan føles invaliderende og derfor vigtigt at søge hjælp til at håndtere angsten.

I et terapiforløb hos mig arbejder jeg både kropsligt og kognitivt (tankemæssigt) med dig som klient. Du bliver igennem arbejdet bevidstgjort om hvordan du lærer at håndtere din angst når den opstår og hvad du kan gøre i situationen når det dukker op. Du lærer desuden dine kropslige signaler at kende, så det bliver tydeligere for dig hvordan og hvornår angsten tager over og styrer dit liv.

Udover stress og angst, har jeg erfaringer med mange andre temaer. Her er psykoterapien også meget anvendeligt:

• Lavt selvværd
• Chok/Traumer
• Livskrise
• Identitetskrise
• Lavt selvværd
• Spiseforstyrrelser
• Afhængighed
• Sorg
• Depression