Stress

Samtidigt bliver psyken og ens adfærd også påvirket. Når vi ikke passer på os selv, begynder kroppen at sige fra. Det gør den f.eks. under længere stresspåvirkning. Stress er en overbelastning af krop og psyke, som har været under opbygning igennem længere tid.

Desværre, kunne man have lyst til at sige, så varierer kroppens måde at sladre på, når det gælder stress. Vi er nemlig alle forskellige – ikke to mennesker er ens – og det samme gælder vores stresssymptomer under overbelastning. Ubehandlet stress som har stået på vedvarende kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser på sigt.

Ved stress har vores autonome nervesystem været på overarbejde længe, at det ikke længere kan holde til presset. Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til stress og kan opdeles i to modsatvirkende systemer. Det ene system består af det sympatiske, som er aktiv når vi skal i gang, er vågne og skal præstere. Det andet system er det parasympatiske, som er aktiv når vi skal restituere, under søvn, i hvile og når vi er i ro. Under normale omstændigheder vil der være balance i de to systemer og kroppen vil fungere godt. Når vi er stresset overtager det sympatiske nervesystem kroppen, så den ikke får hvile.

Når vi oplever stress, aktiveres det autonome nervesystem

Kroppen sættes i alarmberedskab og en række biologiske mekanismer igangsættes for at gøre os i stand til bedre at kunne agere på den trusler som vores hjerne har registreret.
Kroppen producerer stresshormoner, der øger vores fysiske styrke – sukker og fedt bliver omsat til energi, blodsammensætningen ændres så vi bedre kan klare skader, vores vejrtrækning, hjerteslagsfrekvensen samt blodcirkulation forøges. Vi forberedes fysisk til kamp eller flugt. Samtidig lukkes der ned for en række andre kropslige funktioner – fysiske behov, som ikke er hensigtsmæssige i en kamp/flugt situation.

Når vi oplever stress i dag, er det meget sjældent at vi befinder os i en liv eller død situation. Den fysiske ændring i kroppen bliver ikke udnyttet, som da vi var hulemænd. Det er sjældent at vi fysisk begynder at reagere på vores omgivelser eller fysisk flygter fra det, der stresser os. Det betyder at den øgede fysiske energi hober sig op i kroppen. Stresshormonerne bliver ikke ’brændt af’.
Over en længere periode vil vedvarende stress påvirke vores samlede organisme biologisk, psykologisk og socialt. Overbelastningen vil give sig udslag som fysiske symptomer. Men også hjernen ændres. Den del, der styrer vores frygt og alarmberedskab vokser på bekostning af den del af hjernen, der varetager vores rationalitet og problemløsnings evne – vores kognitive kompetencer forringes. Hukommelsen svigter, små opgaver og problemer bliver uoverskuelige og evnen til at tænke sig ud af situationen og finde brugbare løsninger forsvinder gradvist. Det vil give sig udslag som adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer. Nedenstående er et udpluk af nogle fysiske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer – listen er ikke udtømmende.

Eksempler på psykiske stress symptomer

• Negative/depressive tanker
• Lavere selvværd
• Indre uro og fortvivlelse
• Grådlabil
• Isolationstendens
• Vrede
• Nervøsitet
• Irritabilitet
• Humørsvingninger
• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsesbesvær
• Tankemylder
• Bekymring/Angst
• Overvagtsomhed
• Glemsomhed
• Lyd-og lysfølsomhed

Eksempler på fysiske stress symptomer

• Træthed
• Svimmelhed
• Nedsat appetit
• Muskelspændinger
• Nedsat sexlyst
• Ryg-nakke-skuldrer smerter
• Hovedpine
• Kvalme
• Nedsat tarmfunktion: Forstoppelse, Diarre
• Smerter i brystet
• Forhøjet blodtryk
• Søvnbesvær: Forringet søvnkvalitet, søvnløshed
• Hjertebanken
• Åndedrætsbesvær
• Forværring af kronisk sygdom
• Hyppige infektioner

Eksempler på adfærdsmæssige stress symptomer

• Rastløshed
• Øget brug af stimulanser: Kaffe, cigaretter, slik, alkohol
• Isolation
• Ubeslutsomhed
• Indadvendthed
• Dårlige vaner forstærkes: bide negle, ryge etc.
• Opfarenhed

Såfremt du kan genkende nogen af overstående symptomer, kan det være vigtigt at opsøge egen læge for at udelukke alvorlige sygdomme som evt. kræver anden behandling.

I et psykoterapeutisk forløb hos mig vil du som klient få hjælp og støtte til at undersøge hvad der har været årsag til din stresstilstand.

Ofte har det sammenhæng med dine egne forventninger til dig selv, eller forestillinger om hvad andre forventer af dig. Det kan være opstået i arbejdsrelateret situationer, familienære relationer eller i parforholdet. Det kan være udløst af en livskrise, en skilsmisse, sygdom, død eller sorg.

Måske har du haft svært ved at sætte grænser eller udtrykke egne behov, eller måske har du løbet ekstra stærkt på jobbet i håb om at blive set og anerkendt.

Det kan være du har en overansvarlig eller perfektionistisk side i dig selv som får for meget stemme, hvilket kan resultere i at du altid føler dig i overlevelsestilstand/alarmberedskab.