Om mig

Mit navn er Marianne Quito

Jeg er 49 år og bor i Skalborg. Jeg er mor til 3 voksne børn hvoraf den ældste er flyttet hjemmefra.

Jeg er uddannet psykoterapeut og pædagog. Udover min psykoterapeutiske praksis, arbejder jeg på et opholdssted i nærheden af Hjallerup. Jeg har mange års erfaringer med tilknytningsforstyrrede anbragte børn og unge, samt forældresamarbejde. Desuden har jeg arbejdet med andre udsatte målgrupper bl.a. mennesker med misbrugsproblematikker, hjemløse og udviklingshæmmede voksne uden sprog.

I min fritid træner jeg Crossfit, styrke og funktioneltræning flere gange om ugen. Jeg er glad for at bruge tid i naturen eller i vandet, hvor jeg nyder at vinterbade og gå i saunagus.

Jeg har taget den 4-årige psykoterapeutiske uddannelse ved ID Academy og blev certificeret i marts 2022. Jeg er godkendt og medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og kan derfor bruge titlen MPF, hvilket er et kvalitetsstempel og en garanti på, at jeg lever op til en række kriterier både om uddannelse og erfaring som psykoterapeut.

Jeg har haft terapisessioner med klienter igennem flere år, og har mange års samtale erfaring med unge og voksne. Terapien foregår i mit hjem. Jeg har også klienter i terapi online hvilket også er en mulighed såfremt dette ønskes via Whereby, link sendes inden sessionen.

Som psykoterapeut MPF formidler jeg ud fra en teoretisk viden, et både fagligt og personligt terapeutisk erfaringsgrundlag, hvor jeg møder dig med et åbent sind og hjerte i mit nærværende terapeutiske rum.

Kontakt mig og lad os tage en uforpligtende snak

Jeg sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig. Jeg tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om hvad du har på hjertet.

Kontakt mig i dag